Velkommen

tirsdag den 24. november 2015


Modulopgave - Et undervisningsforløb


Studiegruppe: Signe Jakobsen, Sofie Palmund Baltsen og Anna Elholm 

For at finde ud af hvad vores undervisningsforløb skal handle om, laver vi i gruppe først en brainstorming. 



Alle vores ideer bliver inddelt i forskellige kategorier, og de postit's som vi ender op med er:



... som alle indvirker under emnet urværker. 

Formål med forløbet
Et forløb i 6. klasse

Fællesmål

Læringsmål
"Eleven kan udarbejde et produkt til en bestemt målgruppe med fokus på hele designprocessen (ideudvikling, ideafprøvning, produktrealisering og evaluering). Eleven kan tage højde for funktion og æstetik og kan dermed tilgodese målgruppen i selve produktet."

Tegn på læring
  • Fase 1: "Eleven producerer og anvender skitser samt fremlægger og kommunikerer omkring det færdige produkt"
  • Fase 2: "Eleven udvælger og bruger hensigtsmæssige materialer og teknikker. Endvidere kommunikerer eleven omkring selve designprocessen"
  • Fase 3: "Eleven sammenholder målgruppens konkrete behov med produktets udtryk"

Opgaveoplæg
Fremstil et ur til en bestemt person eller et bestemt rum. Det kan være til din mor eller din søster, til køkkenet eller til dit eget værelse.

Krav til uret:
  • Uret skal fremstilles med en fast plade/urskive i 4mm krydsfiner
  • Der skal være tal eller symboler på urskiven
  • Uret skal dekoreres med minimum et blødt materiale - fx filt eller stof. Derefter kan uret ydermere dekoreres med hårde materialer som metaltråd, perler osv.
  • Det skal fremgå tydeligt af uret hvem eller hvor, det er til
  • Du skal, når du designer dit ur, tænke over form og farve samt hvilke udtryk du gerne vil have frem
Uret præsenteres for de andre i uge 9 (om 5 uger).

Undervisningsforløb


Workshops
Workshop i sløjd
Eleverne skal fremstille en lineal ved hjælp af en løvsav. Linealen skal have en længde på 15 cm og en brede på 3 cm. Linealens ene side skal være helt lige, hvor der med brænderen eller maling markeres cm og tal. Linealens anden side skal have en form - det kan være buer eller figurer.

Fællesmål
"Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber"

Læringsmål
"Eleven bliver bekendt med løvsaven og de muligheder, der ligger i arbejdet med den"

Tegn på læring
  • Fase 1: "Eleven holder rigtigt på løvsaven og saver lige"
  • Fase 2: "Eleven saver med løvsaven organiske former"
  • Fase 3: "Eleven saver med løvsaven genkendelige figurer eller motiver"

Workshop i håndarbejde
Eleverne får et kort oplæg om farver og farvers betydning i forhold til udtryk og funktion. Herefter skal eleverne lave små applikations-afprøvninger med forskellige farvekombinationer. Eleverne skal hver afprøve minimum tre forskellige farvekombinationer.


Fællesmål
"Eleven har viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk"

Læringsmål
"Eleven har forståelse for farvers indvirkning på hinanden og deres symbolværdi"

Tegn på læring
  • Fase 1: "Eleven identificerer de tre primære farver og deres komplementærfarver"
  • Fase 2: "Eleven forklarer med egne ord hvordan forskellige farver påvirker hinanden"
  • Fase 3: "Eleven skelner mellem kolde og varme farve"

Digitalt undervisningsmateriale
Vi har lavet en bog i "Book Creator", hvor hele forløbet er. Der ligger en indledning med tids historie og betydning samt det konkrete opgaveoplæg. Derudover ligger der oplæg til workshops samt videoer, der viser håndværksmæssige færdigheder, der er relevante for forløbet.

LINK:

Ekstra opgave
Hvis nogle elever bliver hurtigere færdige end beregnet, får de stillet nedenstående opgave, der designmæssigt er noget mere fri end ovenstående forløb.
  • "Knyt en nøglering eller lav den af træ og dekorer med brænderen"













onsdag den 23. september 2015


Lad der blive lys 


Som den første større opgave på modul tre, har vi fået til opgave at fremstille en lampe af en art. Denne lampe kan have mange forskellige funktioner, og kan designes og fortolkes på mange forskellige måder. 

I min designproces er jeg til at starte med først ude i at designe en læselampe, som ikke blænder eller skygger når der læses.  

Denne plan ændre sig dog, da jeg finder et billede af en klokkeblomst på nettet, og tænker straks på min niece som elsker blomster.  




Jeg er inspireret af det feminine udtryk denne blomst har og går straks i gang med at designe en skitse, så jeg kan lave en forsøgsmodel i papir. 



Efter at have arbejdet med papirfoldning i forrige lektion, Kaster jeg mig ud i et design med selv op fundne mål. Jeg har store problemer med at få 5-kanten til at passe i målene, da jeg ikke har en vinkelmåler, men får tilsidst fundet en løsning. 


Efter jeg ved at målene passer, skal jeg bare finde det materiale jeg vil lave selve lampen i. 

Jeg er først ude i violet plexiglas, men da det ikke er til at få, bliver det pink. hvilke jeg også er fint tilfreds med. 



Jeg bruger de skabeloner, jeg brugte til min papirmodel, til at måle op på plexiglasset.

Stykkerne bliver skåret ud på dekoptørsaven.

Derudover bruger jeg en spånplade som bund i lampen, da jeg synes den har et passende neutralt look, sat op imod de neonfarvede plexiglas. 

For at gøre min lampe mere "blomster-agtig", havde jeg til at state med planer om at male indersiden, med mørke lyserød maling.

Sådan at blomsten fik lidt liv.

Denne ide ændrede sig også, idet jeg kan huske fra tidligere, at man kan gøre plexiglas mat, hvis der slibes på det.

Så ved at bruge sandpapir med korn 400, kunne jeg slibe mit valte design, rimelig præcist.

... Og resultatet bliver heldigvis  som jeg gerne vil have det!  

De næste skridt i processen, er at klargøre blomstens blade, hvor jeg vælger at slibe kanterne, så de er jævne og bløde, så man ikke skær sig på dem.




Derefter bliver der boret to huller i bunden af bladet, så der kan komme skruer igennem. 




Nu kommer den mest spændende del af mit lille projekt...
For at denne lampe skal komme til at ligne den klokkeblomst, der er min inspiration, skal bladene varmbøjes. 

Dette sker inde i en ovn, som står på ca. 200 grader. Her skal bladene ligge i 2-3 min, før jeg kan tage dem ud og bøje dem.
Der bliver ikke lavet nogen form, men i stedet bruger jeg min model fra tidligere og laver et øjemål på, hvor meget jeg gerne vil have bladene skal bøje. 





Når det første blad er bøjet til den korrekte facon, bøjer jeg de andre blade, ved at ligge dem oven på, for at få den samme bøjning.


Efter at have boret for i spånpladen (2mm bor), er lampen klar til at blive samlet. 






Undervejs har jeg fået lavet forkerte beregninger, på størrelsen af bladene. Det er meningen at alle bladene skal samles i hvert hjørne. Dette sker dog ikke da jeg samler den. 
Heldigvis har bladene samme afstand til hinanden hele vejen rundt, så det ser ganske fint ud, selvom det ikke er meningen!




Eftersom jeg ikke kan få fat i en fatning som passer til min lampe, vælger jeg at bore et lille hul i midten, således at en ledning kan komme igennem. 




Der efter beslutter jeg at anvende fyrfadslys i den til præsentationen. 
 Dette fungere også helt fint, og beviser at designet både kan bruges som en loftlampe og som en borddekoration. 






Her er arbejdsprocessen som en form for mindmap.



















lørdag den 25. april 2015

En nordisk skammel



En nordisk skammel af birk


1. semester er ved at være omme, og det er derfor tid til at udarbejde det sidste projekt.

Opgaven fra Kurt og Merete lød på:
Fremstil et siddemøbel bestående af friskt træ og skind/pels, med inspiration fra det gammel nordiske.  

Jeg har altid elsket Birketræets flotte hvide bark, og var ikke i tvivl om at min skammel skulle være af denne træsort. 

Ideudviklingen, går utrolig nemt, da jeg allerede har en ide om, at jeg vil lave en "malke-skammel", altså en skammel med tre ben. 





I samarbejde med Brian, får jeg anskaffet mig fire stykker træ, af sorten Birketræ, samt et stykke kernelæder til skamlens sæde.

De tre ben er allerede tørre, men træskiven er stadig frisk, hvilke er en rigtig god ting når benene skal på. 



Det første der skal gøres er at ordne benene. De store knasterne bliver skåret af, filet og slebet. 



Derefter bruger jeg "blyantspidseren", til at lave alle enderne lige store, så de kan bankes ind i hullerne, som jeg laver i træskiven. 
Hullerne der bliver lavet i skiven, er boret skråt, så benene kommer til at pege ud af i stedet for at gå lige ned. 

- Jeg kommer lidt lim i hullerne, for at være sikker på benene bliver siddende.


Benene er hermed sat på, stolen står som det kan ses, ikke helt i vatter. 





..Derfor saver jeg lidt af hvert ben, så stolen kommer til at stå lige. 

Næste skridt i processen er at få et sæde af kernelæder på.
 Først tegner jeg rundt om træskiven, med 1,5 cm ud fra kanten, da jeg gerne vil have læderet til at gå lidt ned over siderne på sædet. 




Min første ide, var at jeg ville fæstne læderet med sadelsøm, men da dette ikke er tilgængeligt, bruger jeg almindelig søm. 

Jeg starter med at banke få søm i på begge sider. Det gør jeg for at være sikker på at læderet kommer lige langt ned på alle siderne. 


Derefter banker jeg de resterende søm i. Jeg prøver at sætte dem med en afstand på 1,5-2 cm. 


Min skammel er hermed færdig, og jeg er vældig tilfreds med resultatet. 
Den er god at sidde på, og vigtigst af alt, så braser den ikke sammen når man sætter sige på den!



Til at starte med havde Brian og jeg den samme ide om at lave en skammel. 

Materialerne er fuldstændig de samme, men resultaterne vidt forskellige.. 







onsdag den 11. marts 2015



Filtning
Som et helt nyt materiale, skulle vi denne gang arbejde med uld og filtning.


















Til filtning bruges der fåreuld, som i dette  tilfælde er renset, så alt fedt og snavs er renset væk. 

For at få den fine uld til at "væve" sig ind i sig selv, skal der bruges varmt vand med sæbespåner. Det er vigtigt at vandet er varmt, da det får uld fibrene til at åbne sig. Derudover er sæben med til at ændre Ph-værdien i ulden, hvilke gør den nemmere at arbejde med. 

Det er er værre vandpjaskeri at arbejde med filtning, da det gør arbejdede lettere, hvis filten har en god gnidnings overflade, via sæben og vandet. 

Her i videoen forklarer og viser Merete fint hvordan filtningen forgår: 




Nu skulle jeg så selv prøve... 

Jeg besluttede mig for at få en masse farver ind i mit filt stykke, så det kom til at ligne en form for regnbue. 



Her er det vigtigt at rive små fine totter af, som ligger oven på hinanden som i et fint tæppe.




Derefter skulle der en masse vand med sæbespåner på, og derefter skulle der bare skrubbes. Først forsigtigt, men derefter måtte man gerne give den lidt mere gas. 





Det er vigtigt, at vandet der hældes på er varmt, da det får fibrene på ulden til at åbne sig op. 




Jo længere tid ulden filtes, jo længere tid vil det holde formen. 






Uld-paden skal filtes på begge sider. Så da jeg mente den var fast nok, vendte jeg den om, så den også blev filtet på bagsiden. 

Denne proces blev gentaget, indtil jeg syntes paden var fast nok. 





Personligt synes jeg resultatet blev udmærket. Jeg synes dog der manglede noget, så jeg besluttede mig for at filte noget rødt uld. 

Derefter klippede jeg et hjerte ud, som jeg "hæftede på" med en filtnål. Denne nål er ret speciel, da den har en modhage for enden af nålen. Dsv, hvis den kommer ind i fingeren, skal den hele vejen igennem fingeren for at komme ud igen. 




Derefter kommes der sæbevand på igen, og filter en lille smule tid til sidst. 



En filt bold
Som en ekstra ting, skulle vi afprøve vores evner af med et lave en bold af filt. 

Som kerne valgte jeg at bruge en korkprop. Derefter var det ellers bare at fastsætte ulden i små totter, og hvis der skulle farve på, skulle det på til sidst. 




Det kan ses på billedet at jeg valgte to blå farver, den lysere blå ville dog ikke binde sig til bolden under filtningen, og jeg måtte derfor tage den af, og nøjes med den ene farve. 

Selve bolden skulle være ca. tre ganges så stor som den størrelse bold man gerne ville have.  



Her ses det færdige resultat for denne filt time



























Jeg er selv fint tilfreds!











  



Skind og ben

Normalt ville jeg kalde denne type materiale for læder, men i denne time fandt jeg ud af at der rent faktisk er en forskel. Læder er et hårdt og lidt tykkere materiale, end det materiale vi netop skal til at arbejde med, nemlig skind som er blødere og mere medgørligt. 

Som mit første projekt ville jeg forsøge mit med et penalhus i skind. Men det er ikke bare lige at gi sig i kast med dette materiale. Derfor har jeg først lavet en skabelon i almindeligt papir, så jeg ca. ved hvor meget skind jeg skal bruge. 






Skindet skæres med en hoppykniv, da det bliver mere 
præcist end med en saks. 













Nu har jeg mine to stykker af skind i de rigtige mål. Da dette materiale er tykkere end almindeligt stof, skal der først laves huller med en hultang inden de to stykker kan sys sammen.
For at vide hvor hullerne skal være, køres der først med et spidst hjul, så sysømmen bliver lige. 






Penalhuset sys sammen med en grøn hørtråd. Jeg har valgt en hørtråd da den er tykkere end en normal tråd og derfor holder bedre. Derudover har jeg også syet en fin knap i foran, der skal fungere som lukning. 





Her ses det færdige resultat: 













torsdag den 19. februar 2015


Kreationer i horn

En ske 
Som det ene, ud af to projekter inden for emnet skind og ben (her indgår horn også), skulle jeg fremstille en ske ud af et stykke kohorn, som det er vist på billedet nedenunder.
Det er et anderledes materiale at arbejde i, da det er langt hårdere end man umiddelbart skulle tro. 




På billedet nedenfor, ses bearbejdningen af kohornet. Først slibes hornet, så det har den samme tykkelse over det hele. 
Derefter smøres hornet ind i Linolie og kommes i en forvarmet ovn, med en temperatur på 200 grader. Her skal hornet gennemvarmes i ca. 5 min, alt efter hornets tykkelse. 

Idet hornet bliver varmet op, bliver det mere bøjeligt. Derfor ligges det nu mellem to træplader og bliver presset sammen, via to skruetvinger. 






For at skeen skal få en "ske-form", skal der også fremstilles en presse form. Her bruges egetræ, som først bliver skåret på båndsaven, i en form efter eget ønske. 


Derefter skulle der laves en udhulning til skeen. Dertil brugte vi et stemmejern, med bugning på. 

Der efter blev der boret et hul i den øverste del af formen. I dette hul skal der fyldes flydende tin ned i, sådan at "ske-hoved-hullet" bliver udfyldt med tin. 











Tin'et bliver varmet op i en stenovn på omkring 232 °C. I videoen ses, hvordan tin'et bliver hældt ned i presseformen. 





Den øverste del af presseformen, som nu er tin-belagt:






For at holde presseformen sammen, bliver der sat et vippebeslag på i den ene ende. 

Dekupørsav

Efter en behandling af skeen, hvor den er blevet skåret ud på en dekupørsavog slebet til med sandpapir, bliver den igen smurt ind i Linolie og lagt i ovnen i omkring 2 min. 

Derefter skal den i presseformen i 3-5 min. for at være sikker den er kølet nok af. 

Som et sidste finish, bliver skeen slebet på en roterende slibesten. her får den en flot blank overflade. 




Her er et billede af de to skeer, som jeg nåede at lave på de to gange vi arbejdede med horn. 

Det har være sjovt og anderledes at arbejde med nyt materiale, som gave et overraskende resultat. Absolut et undervurderet Materiale!